Eurogruppen Made Simple

Euroområdet er den største og vigtigste makro-økonomi i verden.
Og alligevel har, denne gigantiske makro-økonomi, kun én institution, der har retlig status: Den Europæiske Centralbank, hvis charter angiver, hvilke beføjelser den Frankfurt-baserede institution har i sin forfølgelse af et enkelt mål: prisstabilitet.
Hvilket efterlader store åbne spørgsmål:
“Hvad med økonomiske mål, udover prisstabilitet, som fx udvikling, investeringer, arbejdsløshed, fattigdom, interne ubalancer, handel, produktivitet?”
“Hvilket EU-organ beslutter euroområdets politikker på disse områder?”
Eurogruppen er ikke underlagt EU-retten
De fleste mennesker tror, at svaret er: Eurogruppen. Faktisk er det i Eurogruppen, at de afgørende beslutninger er nået, som det nuværende og fremtidige Europa afhænger af. Bortset fra, at Eurogruppen ikke findes i europæisk lovgivning! 1
Uden skriftlige regler, eller juridisk proces, træffer Eurogruppen vigtige beslutninger, som er senere gummistemples, uden nogen seriøs debat i EU’s Economic and Financial Affairs Council (Ecofin).2
Manglende skriftlige regler eller juridiske procedurer er ikke det eneste problem. Der er to andre problemer, som europæerne bør have viden om. Et er, at trojkaen dominerer Eurogruppen og pålægger den en beslutningsproces, hvor finansministrene bliver kastreret, og tvunget til at træffe beslutninger på grundlag af nærmest ingen oplysninger. Den anden er den uhyrlige mangel på transparens i Eurogruppens procedurer.
Troikaen dominerer Eurogruppen
Enhver Eurogruppe diskussion, ved alle møder, foregår i følgende rækkefølge:
Som det første (uanset emnet der diskuteres; f.eks. den græske “redningsplan’, det franske statsbudget) taler repræsentanter for trojkaen, startende med EUs Economic and Financial Affairs Commissioner (Pierre Moscovici), derefter formand for ECB (Mario Draghi, eller Benoît Cœuré i Draghis fravær) og efterbehandling med repræsentanten for den internationale Valutafond (Christine Lagarde, eller Poul Thomsen i hendes fravær). Først derefter får finansministrene lejlighed til at tale (med ministeren i den
medlemsstat, hvis sag er under diskussion, først). Det betyder, at før nogen af finansministrene taler, har trojkaen allerede formet ‘klimaet’.
Det er bemærkelsesværdigt, at når ministrene kommer til at tale, gør de det uden et eneste A4 ark foran dem indeholdende oplysninger, data, orienteringer osv. om emnet der diskuteres. For eksempel, mens vi taler om den græske krise, under møderne, hvor jeg repræsenterede den græske regering, måtte jeg ikke engang e-maile vores forslag til mine kolleger, finansministrene. De har derfor fældet dom over de græske forslag uden nogensinde at have set dem. Alt de havde, var trojkaens repræsentanter og jeg
sagde. Deres ord mod mine!
Uhyrlig uigennemsigtighed
Efter den første Eurogruppe jeg nogensinde deltog i (som varede ti timer, som alle var fokuseret på Grækenland), spurgte jeg min sekretær om afskrifter af mødet, således at jeg kunne minde mig selv om hvem der sagde hvad hvornår, før jeg kunne orientere resten af min regering. Til min rædsel, kom hun tilbage til mig med den usædvanlige nyhed at: “Der er ingen dagsorden, referater eller udskrifter.”
Dette var utroligt. Rummet hvor Eurogruppens møder holdes er fuld af mikrofoner, kameraer og skærme gengiver enhver tale i realtid. At der ingen registrering var af mødet er både utroligt og skandaløst.
Kan det undre nogen, at den økonomiske krise i euroområdet stadig er i fuld sving, seks år efter det begyndte?
I 2009 sprang arbejdsløsheden fra et gennemsnit på omkring 5% til 12% både i USA og i euroområdet. I USA er det faldet tilbage til hvor det var dengang. I euroområdet er det låst fast på 12%.
En vigtig årsag til, at Eurozonen ikke er genoprettet, er den måde, Eurogruppen køres på.
Dominansen fra en trojka, mere interesseret i at bevare sin magt over europæerne (end i Europas helbredelse) og den fuldstændige mangel på gennemsigtighed i  beslutningsprocessen. (som giver mulighed for reproduktion af fejlslagne politikker med en uhæmmet trojka) er hvad der gør Eurogruppen til en klar og aktuel fare for Europas fremtid.
Hvad kan der gøres?
Det første skridt må være at løfte sløret af hemmelighedskræmmeri, således at europæerne har mulighed for at afgøre, om Eurogruppen arbejder i deres favør. Vær så venlig at underskrive og dele DiEM25s underskriftindsamling to #letlightin!

Det er tid til at handle! Underskriv underskriftindsamlingen Transparens i Europa Nu!


1. Dette blev gjort klart for mig, i
Eurogruppens møde 27. juni 2015, jeg udfordrede beslutningen fra Eurogruppens formand, hr. Jeroen Dijsselbloem, om at overtræde standard EU enstemmighedsreglen, ved at udstede et kommuniké, som den græske regering var uenig i. Da jeg bad om en juridisk udtalelse, fik jeg denne besked af sekretariatet: “Eurogruppen er ikke nævnt i EU-traktaterne og fungerer som en uformel samling. Som sådan er det ikke underlagt nogen skriftlige regler.”

2. Ecofin består af finansministrene fra alle 28 EU-medlemsstater; det vil sige, at det omfatter også finansministre der ikke kommer fra euroområdet. Efter min erfaring debatterede Ecofin aldrig Eurogruppens beslutninger. Formanden for Eurogruppen læste blot Eurogruppens kommuniké op i Ecofin og Ecofin godkendte uden diskussion.

Do you want to be informed of DiEM25's actions? Sign up here

Jews critical of Israel are being completely ignored

Politicians who called the demonstration against Isaac Herzog's presence at the opening of the National Holocaust Museum in Amsterdam on March ...

Read more

Solidarity against repression and possible ban of 2024 Palestine Conference in Berlin

The Palestine Conference aims to raise awareness about the ongoing violations of international law by the Israeli military in Gaza and German ...

Read more

Julian Assange allowed to appeal US extradition… but the fight is far from over

The UK High Court has ruled that Assange will, for now, not be extradited to the US, providing momentary respite for the WikiLeaks founder

Read more

Rutte, Palestine and NATO: Nepotism by the global elite used to further their own power

A story of how anti-democratic nepotism by the global elite is used by unscrupulous (neo-)liberals to further their own means of power and ...

Read more